Krook & Tjäder etablerer sig i København

Datum

2026.03.10

Krook & Tjäder åbner i marts 2026 et kontor i København K på Store Kongensgade 68. Tegnestuen styrker dermed sin langsigtede tilstedeværelse på det danske marked. Etableringen bygger videre på flere års arbejde i Danmark med en portefølje af højtprofilerede, gennemførte og igangværende projekter.

Krook & Tjäder åbner et kontor i København K på Store Kongensgade 68
"Med et kontor i København kan vi arbejde endnu tættere sammen med bygherrer, samarbejdspartnere og myndigheder og være mere til stede i projekternes daglige udvikling."
Tobias Magnesjö medarbetare arkitekt Krook & Tjäder Malmö
Tobias Magnesjö

Arkitekt og tegnestueschef

Blandt de danske projekter er transformationen af det tidligere Centralpostkontor til Villa Copenhagen, Ørkenfortet, hotelprojektet Grand Joanne samt det aktuelle byudviklings- og transformationsprojekt Laksegadekvarteret i det centrale København.

– Vi har arbejdet i Danmark i mere end ti år og oplever en tydelig efterspørgsel efter vores kompetencer inden for transformation og byudvikling. Med et kontor i København kan vi arbejde endnu tættere sammen med bygherrer, samarbejdspartnere og myndigheder og være mere til stede i projekternes daglige udvikling, siger Tobias Magnesjö, arkitekt og tegnestueschef.

Arkitekterna Krook & Tjäder arbejder med komplekse projekter i eksisterende bymæssige sammenhænge, hvor arkitektur, kulturhistoriske værdier og nye funktioner balanceres med respekt for stedets identitet og byliv. Arbejdet tager ofte afsæt i den tætte, blandede by og i, hvordan kvalitativ fortætning kan ske med udgangspunkt i de eksisterende strukturer.

– Laksegadekvarteret er et aktuelt eksempel på den type opgaver, vi løser i Danmark. Det er et projekt med stor bymæssig og kulturhistorisk kompleksitet, hvor transformationen skal skabe nye muligheder uden at udviske stedets karakter. Den tilgang er central for vores arbejde, siger Lars Gunnarsson, arkitekt hos Krook & Tjäder.

Københavnskontoret bliver en del af tegnestuens nordiske organisation og skal fungere som base for både eksisterende og kommende projekter i Danmark. Samtidig styrker etableringen mulighederne for at arbejde på tværs af Øresundsregionen, både for svenske kunder med projekter i Danmark og for danske investorer og bygherrer, der orienterer sig mod Sverige.


Kontakt:

Tobias Magnesjö, arkitekt og adm. Direktør
tobias.magnesjo@krook.tjader.se
tel: +46 (0)736-44 34 17


Fler nyheter

Se alla